Vælg det rigtige træningstøj

Der findes mange afskygninger af træningstøj, i forskellige farver, former og stile. Det er selvfølgelig vigtigt, at du køber noget træningstøj du synes ser fedt ud, men det skal også være praktisk.

Følg med her, hvor vi giver dig netop de råd du leder efter i forhold til at finde det rigtige træningstøj.

Hvad skal sportstøj være lavet af?

Sørg for, at det træningstøj du kigger efter er lavet af åndbart materiale. Der er intet værre end at træne i et tungt stykke tøj, som ikke er åndbart. Ved at have tøjet lavet af åndbart materiale er det med til at holde din krop nedkølet.

Samtidig er det bedst hvis tøjet er af et let materiale, så det irriterer mindst muligt.

De bedste materialer til åndbart og holdbart træningstøj er:

  • Bambus
  • Bomuld
  • Nylon
  • Polyester

Træner du meget udenfor om sommeren? Så overvej træningstøj med UV beskyttelse. Især hvis du har sensitiv hud, kan dette være en god løsning. Selvfølgelig dækker træningstøj ikke al huden på kroppen. Så derfor er det stadigvæk en god idé at benytte solcreme på de udsatte områder.

Find træningstøj der passer

Selvom du har fundet træningstøj der ser rigtig fedt ud og er lavet af noget godt materiale, kan pasformen være elendig.

Dette kan være den afgørende faktor som ofte gør at folk fravælger tøj. En t-shirt hvor ærmerne sidder helt oppe i armhulerne, eller hvor den ikke er lang nok, gør at man aldrig kommer til at gå med den.

Så en god idé er at finde en trøje der er lang nok til, at du kan hæve armene over hovedet, uden at din mave titter frem.

Praktisk træningstøj netop som dette gør din træning 100 gange bedre.

Vælg træningstøjet der passer til dine behov

Selvom pasform og materiale er de største faktorer, når du kigger på nyt træningstøj, er det altså også vigtigt, at du godt kan lide designet på tøjet.

Det er nemlig vigtigt at føle sig godt tilpas under træning, uden at gå og tænke over hvordan andre tænker om ens tøj.

Du bør også overveje hvilket tøj du skal have til forskellige situationer. Det er for eksempel vigtigt at købe noget træningstøj med reflekser i, hvis du er ude og løbe når det er mørkt.

Det kan også være, at du træner meget i vintermånederne. Her er det godt, hvis du har flere lag træningstøj på. Har du flere lag tøj på, kan du nemlig selv regulere din kropsvarme ved at fjerne nogle stykker tøj, hvis du får det for varmt.